Ved stråleterapi behandler man patienter med højenergi lys eller partikler. Når lyset eller partiklerne vekselvirker med kroppens væv, dræber det cellerne. Målet med stråleterapi er således at dræbe så mange kræftceller som muligt, mens man samtidig skåner det sunde væv.

På Dansk Center for Partikelterapi i Aarhus behandler man med proton-partikler. Det specielle ved protoner i forhold til lys er, at protoner stopper i en specifik dybde i kroppen afhængig af deres energi. Det betyder, at man kan ramme kræftvævet meget præcist i tre dimensioner (3D) og skåne mere sundt væv.

Via et såkaldt dosimeter kan man måle den afsatte energi fra strålerne. Når man planlægger behandling af en patient, har man forskellige kvalitetssikrings-instrumenter, såsom 2D dosimetre til at måle, at strålen rammer præcist, som man antager.

3D dosimetre
I visse tilfælde, hvor behandlingen er meget kompleks, eller bestrålingen er lokaliseret til områder med meget bevægelse, bliver det dog vanskeligere at sikre, at strålingen rammer præcist, som man ønsker. Derfor forsker vores gruppe i at lave 3D dosimetre, som er deformerbare og kan formes til alle tænkelige organer. Det vil sige, at de kan bruges til at forprøve/efterprøve en behandlingsplan for at sikre, at udfaldet af strålingen er, som man ønsker.

Mit projekt består i at undersøge, hvordan vi kan videreudvikle og optimere brugen af disse 3D dosimetre, så de på sigt ville kunne bruges ved stråleterapi af patienter, hvor strålingsområdet er specielt udsat for bevægelse eller deformation af organer. Organer tæt på hjerte, lunger eller mellemgulvet kan nemt forskyde sig i omegnen af to-tre cm - og strålingen kan derved ramme upræcist og gøre skade.

For nylig har vi bekræftet, at dosimetrene reagerer ens, ligegyldigt om de er deformeret eller ej, og vi skal nu i gang med nogle forsøg, som simulerer bevægelsen af vores lunger.