Forestil dig, at du på kort tid har mistet appetitten og har haft et unaturligt stort vægttab. Endvidere har du daglige mavesmerter, din hud er gullig og klør. På hospitalet påvises et øget niveau af en gruppe levermarkører, der har betydning for leverens funktion og sundhed. Du bliver derfor henvist til en ultralyds- og CT-scanning. Efterfølgende stilles diagnosen kræft i galdevejene (kolangiocarcinom). Det er i det sene stadie og muligvis metastaseret (kræftceller, der fra den primære kræftknude har spredt sig lokalt i leveren, lymfeknuderne og/eller til andre organer).

Hvad er galdevejskræft?

Galdevejene er en essentiel del af leveren og fordøjelsessystemet. Galdevejene er en del af galdesyre-produktionen, der er vigtig for fordøjelsen i tarmsystemet (f.eks. fedtstoffer). Galdevejssystemet er et ”rørsystem”, der leder galdesyren og affaldsstoffer væk fra leveren. Hvis cellerne, der udgør væggene i dette rørsystem, begynder at vokse ukontrolleret og danne en knude, kan disse kræftceller sprede sig i leveren, til lymfeknuderne eller andre organer. Den primære kræftknude er således begyndt at metastasere.

Hvad betyder det, at få diagnosen galdevejskræft?

I Danmark får ca. 200 personer hvert år stillet diagnosen galdevejskræft. Det gør denne diagnose til en sjælden sygdom. Desværre er der en tildens til, at forekomsten af galdevejskræft er stigende, hvilket formodentlig skyldes en generel stigning af livsstilsrelaterede følgesygdomme såsom fedme og diabetes. I dag vil ca. hver fjerde patient overleve de første 12 måneder efter diagnosen.

Den dårlige prognose skyldes ofte, at sygdommen er relativt uden symptomer og først diagnosticeres i et sent stadie af sygdomsudviklingen eller efter, at svulsten har spredt sig til andre organer. Desværre er behandlingsmulighederne begrænsede. Ca. 10-30 procent kan tilbydes kirurgi. Hvis kræften er lokaliseret til galdevejene i leveren, betyder dette kirurgiske indgreb, at en stor del af leveren fjernes. De patienter, der ikke kan tilbydes et kirurgisk indgreb, fordi kræften er fremskredet, kan i dag tilbydes lindrende kemoterapi (f.eks. gemcitabine og cisplatin).

Aktuel forskning

I forskergruppen under ledelse af lektor Jesper B. Andersen på Biotech Research and Innovation Centre (BRIC) ved Københavns Universitet er det vores mål at forstå de molekylære mekanismer, der i arvemasse aflæses forkert og forårsager galdevejskræft. Herunder håber vi at diagnosticere sygdommen tidligere og forbedre behandlingen og dermed prognosen for den enkelte patient. For at løse dette problem analyserer vi de mindste byggesten inde i cellerne af dette rørsystem (galdevejene) både i normale celler og patientens kræftceller. Dette gør vi hos en stor gruppe af patienter fra hele verden.

I mit forskningsprojekt fokuserer jeg på små ikke-kodende RNA-sekvenser (mikroRNA), hvis ændringer kan have stor betydning for udtrykket af mange gener (cellernes byggesten), og dermed kan resultere i galdevejskræft. Mine studier har indtil videre ledt mig frem til et meget interessant gen, der ser ud til blandt andet at have en vigtig funktion i galdevejscellernes overordnede struktur.

Når niveauet af dette gen er reduceret på grund af et højt udtryk af en mikroRNA i galdevejskræftceller, får det disse celler til at være mere fleksible og øge deres mobilitet. Disse kræftceller bliver altså mere mobile og har dermed større risiko for at spredes (metastasere). Endvidere viser tidlige studier, at kræftcellerne er mindre sensitive overfor kemoterapi, hvilket eventuelt kan forklare, hvorfor galdevejskræft ofte er resistent over for kemoterapi.

I løbet af min ph.d. er det mit mål at vise, hvordan dette gen er reguleret, dets rolle ved galdevejskræft samt, metastase og behandlingsresistens. Resultaterne af mit projekt vil bidrage til en videre forståelse af galdevejskræft og måske danne grundlaget for en ny medicinsk behandling, der kan hæmme metastaserende celler og behandlingsresistens af galdevejskræft.