Hæmatologisk kræft omfatter en gruppe af kræftsygdomme, der involverer blodet, lymfesystemet og knoglemarven. Den samlede gruppe dækker over lymfekræft, leukæmi og knoglemarvskræft, der alle er yderligere inddelt i flere undertyper. Disse kræftsygdomme varierer meget fra hinanden, både hvad angår sygdomspræsentation og behandlingsstrategier.
Historisk set har opfølgningsforløbet ved disse sygdomme haft fokus på at observere for og identificere tilbagefald af kræft og akutte bivirkninger i forbindelse med kræftbehandlingen. Årtiers forskning har heldigvis bevirket, at der i dag er gode behandlingsmuligheder for flere hæmatologiske kræftsygdomme, hvilket betyder, at flere patienter bliver langtidsoverlevere. Derfor ændrer fokus i opfølgningsforløbet sig til også at omhandle sene bivirkninger samt socioøkonomiske konsekvenser.
For patienter behandlet for en hæmatologisk kræftsygdom er rehabiliteringsforløb af høj kvalitet essentielle for, at patienterne igen kan vende tilbage til deres normale hverdag og igen opnå et normalt liv, som før de fik kræftdiagnosen. Dette gør sig gældende for patienter i alle aldre, men i særdeleshed også for den yngre del af patienterne, da der her må indregnes en samfundsøkonomisk gevinst ved, at patienterne for eksempel gennemfører en uddannelse og kommer tilbage til arbejdsmarkedet.
Da socioøkonomi defineres som samfundsøkonomiske forhold baseret på social status, er det vigtigt for patienterne at kunne komme tilbage til arbejdsmarkedet og derved undgå langtidssygemelding eller førtidspension, at kunne opretholde samme indkomst som før diagnosen og for især den yngre del af patienterne at gennemføre en uddannelse efter behandlingsforløbet. Aktuelt er der sparsom med viden om de socioøkonomiske konsekvenser for patienter med hæmatologisk kræftsygdom, hvorfor rehabiliteringsforløbet efter endt kræftbehandling er et forholdsvis ukendt område.
I det efterfølgende rehabiliteringsforløb er det, foruden de mulige socioøkonomiske konsekvenser, som patienten kan møde, også vigtigt at inddrage patientens fysiske såvel som psykiske velvære. I dag er sene bivirkninger efter behandling med kemoterapi og immunterapi stadig ikke fuldt belyst. Sene bivirkninger efter kræftbehandling omhandler blandt andet nye alvorlige og eventuelt kroniske sygdomme (for eksempel risiko for ny kræftsygdom, hjerte-kar-sygdom og lungesygdom), psykiske konsekvenser af et kræftbehandlingsforløb (depression og angst) og muligvis påvirkning af fertilitet (hvorvidt patienter behandlet for kræft kan få børn i samme grad som resten af befolkningen).
Formålet med vores aktuelle forskningsprojekter er derfor at skabe klarhed over, hvilke socioøkonomiske konsekvenser samt hvilke sene bivirkninger, der potentielt kan komme efter behandling for en hæmatologisk kræftsygdom. Dette skal danne grundlag for at kunne tilrettelægge bedre og individuelt tilpassede rehabiliteringsforløb for patienter med hæmatologisk kræft.