Kræft på Færøerne

Vidensgrundlaget vedrørende kræft på Færøerne er mangelfuldt og fragmenteret. Det overordnede mål med mit forskningsprojekt er at bygge et fundament, som kan være det første skridt mod en mere integreret kræftforskningsstrategi på Færøerne.

Det overordnede formål med projektet er at beskrive og karakterisere kræft på Færøerne i bredest mulig forstand. At gennemføre såkaldte epidemiologiske studier omhandlende forekomst, sygelighed, dødelighed, prognose med mere, samt analyser af demografiske og sociale indikatorer, udviklingen over tid, geografiske områder med mere.

Vi har planer om at gennemføre en række registerbaserede epidemiologiske studier baseret på det færøske kræftregister, som har data om alle kræfttilfælde på Færøerne siden 1960. Vi vil indhente information fra patienternes journaler, samt mest mulig anden baggrundsinformation som vi kan hente fra andre tilgængelige databaser.


Mere viden om kræft

Vi forventer, at resultaterne vil bidrage til en markant forbedring af viden om kræft på Færøerne, samt bedre sundhed i form af forbedret behandling, diagnosticering og screening. Yderligere vil dette være et første skridt til strategisk planlægning af videre forskning, da vi forventer at kunne identificere særlige områder med højt forskningspotentiale baseret på det dette projekt.



Marnar Fríðheim Kristiansen


læge, ph.d.-studerende
Det Sunhedsvidenskabelige Fakultet
Færøernes Universitet, Thorshavn



Kræftforskning.dk