Kræft i bugspytkirtlen

Kræft i bugspytkirtlen (pancreas cancer) er en alvorlig sygdom med en dårlig prognose. I Danmark er der ca. 1100 nye tilfælde årligt. Hos patienter, hvor kræften opdages i tide, er den eneste helbredelsesmulighed kirurgisk fjernelse af hele eller en del af bugspytkirtlen. Ofte er sygdommen desværre så fremskreden på diagnosetidspunktet, at helbredelse ikke er muligt. Disse patienter får tilbudt livsforlængende behandling med kemoterapi og/eller immunterapi.

Desværre er responset på kemoterapi i dag meget forskellig fra patient til patient; hos nogle virker behandlingen bedre end hos andre, hvilket skyldes individuelle forhold på tumorniveau - et område der forskes meget intensivt i med henblik på at forbedre overlevelsen.


Ved mistanke om kræft i bugspytkirtlen bliver patienten henvist til CT-scanning, men den afgørende diagnose stilles ud fra en vævsprøve. Denne vævsprøve udtages overvejende i dag ved hjælp af en indvendig ultralydsvejledt vævsprøve, en såkaldt endoskopisk ultralydsvejledt biopsi. Denne metode er udviklet af vores forskerteam.


Endoskopisk ultralydsscanning

Kikkertundersøgelser gennem de naturlige legemsåbninger har gennemgået en gevaldig udvikling de seneste 25-30 år parallelt med den teknologiske udvikling.

Endoskopisk ultralydsscanning er en relativt ny (kikkert) endoskopisk undersøgelsesmetode, som kombinerer almindelig endoskopi med indvendig ultralydsundersøgelse.


Endoskopet har foruden almindelig optik en ultralydstransducer indbygget. Fordelen ved denne kombination er, at man kan komme helt tæt på de organer, som ligger i nærheden af mave-tarm-kanalen (og øvre luftveje). Herved er man i stand til at se selv små forandringer, blandt andet i bugspytkirtlen.

Hvis der påvises en svulst, kan man ultralydsvejledt desuden udtage celler fra svulsten ved hjælp af en lang nål indført via endoskopet (se billede). Denne metode er udviklet på Herlev og Gentofte Hospital og er siden udbredt til hele verden. Metoden benyttes ikke kun til at udtage celler fra bugspytkirtlen, men også fra en lang række andre organer samt lymfeknuder, blandt andet lymfeknuder i brysthulen hos patienter med lungekræft. Undersøgelsen foregår enten under fuld narkose eller moderat bedøvelse, hvor patienten sover og ikke fornemmer ubehag.


Endoskopisk ultralydsvejledt biopsi fra bugspytkirtlen og betydningen for forskning ved kræft i bugspytkirtlen

Endoskopisk ultralydsundersøgelse med vejledt biopsi er i dag en integreret del af undersøgelsesprogrammet hos patienter, hvor der er mistanke om kræft i bugspytkirtlen. Det er afgørende vigtigt at udtage væv til diagnostik fra en eventuel svulst i bugspytkirtlen enten for at stille diagnosen før operation eller for at planlægge kemoterapi.

Metoden til dette er udviklet og afprøvet gennem de seneste 30 år, og meget tyder på, at metoden mere end noget andet har og vil få en afgørende betydning både for valget af behandling, men også fremover til karakterisering af patientens genetiske tumorprofil (molekylær genetisk diagnostik). Molekylær genetisk diagnostik benyttes i stigende grad allerede hos nogle af patienterne for at afgøre, om immunterapi kan være en supplerende effektfuld behandling til den almindelige kemoterapi. For nogle patienter kan dette være vigtig livsforlængende behandling.


Der pågår i øjeblikket målrettet forskning udgående fra Endoskopien på Herlev Hospital i samarbejde med en lang række specialer på både Herlev Hospital og Rigshospitalet samt forskere på BRIC (Biotech Research & Innovation Centre, Københavns Universitet). Hensigten med denne forskning er foruden bedre og tidligere diagnostik af kræft og mulige forstadier (cyster i bugspytkirtlen) af kræft i bugspytkirtlen også at dyrke celler udtaget ved hjælp af endoskopisk ultralydsvejledt biopsi.

Målet med dyrkningen af kræftcellerne er at teste forskellige former for kemoterapi i laboratoriet for at finde frem til hvilken individuel kemoterapi, der virker bedst mod den enkelte patients kræftceller - en såkaldt skræddersyet kemobehandling. På længere sigt kan denne metode blive af afgørende betydning både for at forbedre overlevelsen hos patienter, som er opereret for kræft i bugspytkirtlen, men også for at forbedre overlevelsen hos patienter, hvor helbredende operation ikke længere er mulig.

Billedet viser enden af et ultralydsendoskop. Foruden ultralydstransduceren kan man se enden af den lange nål, hvormed man er i stand til at udtage celler fra bugspytkirtlen.

Peter Vilmann

professor, overlæge, dr.med.,

Gastroenheden,
Herlev og Gentofte Hospital



Kræftforskning.dk