Forebyggelse af kræft i tyk- og endetarm

Kræft i tyk- eller endetarm, også kendt som kolorektal kræft (CRC), er den tredje hyppigste kræftform på verdensplan. Blandt andet på den baggrund er det også et område, der forskes intenst i. Størstedelen af tilfældene med tyk- eller endetarmskræft vil oprindelig (typisk årevis tidligere) være begyndt som en godartet polyp i tarmen, et såkaldt adenom.

Danmark har en af de højeste forekomster i verden af polypper i tyk- og endetarm - og også af kræft i tyk- og endetarm. Adenomer resulterer sjældent i symptomer, og bortopererer man dem, fjerner man også forstadiet til det, der i nogle tilfælde kan udvikle sig til kræft. Derfor indledte man i 2014 et nationalt screeningsprogram for kolorektal kræft i Danmark. Et fåtal af andre lande har indført lignende screeningsprogrammer.

De umiddelbare resultater tyder på, at man ved screening for kræft i tyk- eller endetarm, hvor man blandt andet fjerner potentielt opdagede adenomer, mindsker forekomsten og dødeligheden af kolorektal kræft. Det er dog vigtigt at påpege, at disse polypper oftest er godartede og harmløse, selvom størstedelen af alle tilfælde af kolorektal kræft antages at oprinde fra et adenom. Det er altså kun en meget lille andel af adenomerne, der med tiden udvikler sig til kræft.

Forsøger at finde sygdomsmarkører

På trods af ovenstående ved man stadig meget lidt om adenomer fra tyk- og endetarm. Hvorfor får nogle personer mange adenomer gennem livet, mens andre ingen får? Og hvorfor udvikler nogle adenomer sig til kræft, mens andre ikke gør? Det er blot et par af de spørgsmål, vi med vores forskning håber at blive klogere på.

Gennem detaljerede molekylærbiologiske analyser af adenomer fra danske patienter forsøger vi at identificere ændringer (markører), der kan være med til at forudsige risikoen for at udvikle kræft. Disse markører kunne for eksempel være et gen eller et protein - nogle af de allermindste, men mest betydningsfulde, molekyler i vores krop. I mange tilfælde vil det dog være mere komplekst end som så, og man vil derfor være nødt til at kombinere flere forskellige markører for at forstå den proces, der med tiden kan resultere i kræft.


Perspektiver ved vores forskning

Håbet med alt dette er, at man kan forbedre opfølgning og undersøgelse af personer med adenomer således, at det bedre matcher den enkeltes risiko for at udvikle kolorektal kræft. Ydermere vil man med denne viden på sigt være i stand til at tilbyde forebyggende medicin til personer med høj risiko for at udvikle kræft i tyk- eller endetarm. Det overordnede mål er at gøre os i stand til at identificere de adenomer, der især er farlige, for dermed at nedbringe forekomst og dødelighed af sygdommen.

Nogle af perspektiverne ved vores forskning vil være, at man kan bruge de opdagelser, vi gør os, til også at bekæmpe sygdommen, når den er konstateret. Dette kunne for eksempel være gennem immunterapi rettet mod ny-opdagede ”targets” (markørerne beskrevet ovenfor), eller gennem kemo- og strålingsforløb baseret på sygdommens unikhed hos den enkelte patient.



Jacob Mathias Bech

ph.d.-studerende
Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi
Molekylær og Cellulær Farmakologi
Translationel Kræftforskning
Københavns Universitet


Kræftforskning.dk