Blodpropper i forbindelse med kræft

Kræftpatienter har øget risiko for at få blodpropper i blodbanerne. Det drejer sig hyppigst om blodprop i benet, som kan løsrive sig og sætte sig i lungerne. En blodprop i benet medfører typisk, at benet hæver og bliver ømt. Det vil stort set altid kun være det ene ben, som er hævet og ømt.


Blodprop i lungerne er en alvorlig tilstand, som let forveksles med andre tilstande, fordi symptomerne spænder over ukarakteristiske gener såsom åndenød, stikkende brystsmerter, hoste og/eller måske blot svimmelhed til pludselig død. Faktisk er der endda nogle patienter, som ikke rigtig mærker symptomer på en blodprop i lungen.

Blodpropper i blodårerne kan forebygges med blodfortyndende medicin. Blodfortyndende medicin har dog bivirkninger, hvoraf blødning er den væsentligste. Eftersom kræftpatienter selv uden blodfortyndende behandling har øget risiko for blødninger, arbejder forskere internationalt til stadighed på at finde ud af, hvornår risikoen for blodpropper i blodbanen er så stor, at man skal give den forebyggende behandling. Det er vanskeligt, fordi rigtig mange faktorer har betydning for risikoen for at få en blodprop i blodårerne, og disse faktorer er ikke engang ens for alle kræfttyper.



Den øgede risiko svinder

Risikoen for blodpropper i blodbanerne er generelt højere, hvis man tidligere har haft en blodprop, og hvis kræftsygdommen har spredt sig. Risikoen for blodpropper i blodårerne er for de fleste kræfttyper højest de første tre-seks måneder efter kræftdiagnosen, men patienter med kroniske kræftsygdomme som for eksempel kronisk leukæmi har en let øget risiko for blodpropper gennem hele sygdomsforløbet og særligt i tilfælde af, at der diagnosticeres mere end en type kræft. Risikoen for blodpropper i blodårerne er for langt de fleste kræfttyper ikke længere øget, når man har været kræftfri i to år.


Der er en tendens til, at kræftpatienter tolker symptomer på blodprop i blodbanerne som en del af det, man må acceptere som kræftpatient. Det er imidlertid vigtigt, at alle kræftpatienter kender symptomerne på blodpropper og kontakter lægen, hvis de skulle opstå, fordi det er første forudsætning for at diagnosticere og behandle eventuelle blodpropper.



Inger Lise Gade

læge, ph.d.
Afdeling for Blodsygdomme, Århus Universitetshospital, Skejby
Hæmatologisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital
Klinisk Biokemisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital
Klinisk Institut, Aalborg Universitet



Kræftforskning.dk