Lungekræft dækker over forskellige typer af kræft i lungerne. De fleste patienter med lungekræft bliver diagnosticeret i et fremskredet stadie, hvilket betyder, at det desværre ikke længere er muligt at blive opereret eller at få anden helbredende behandling som kemoterapi og stråleterapi. Der er således allerede spredning (metastaser) til andre steder i kroppen.
Lungekræft udvikler sig i mange tilfælde snigende, og derfor kan det være svært at opdage symptomerne tidligt. En ny form for CT-scanning forventes dog snarest at blive implementeret, hvilket forhåbentlig kan være med til at reducere antallet af patienter, hvor sygdommen har spredt sig til andre steder i kroppen. De fleste får beskeden, at de har en meget alvorlig diagnose og en uhelbredelig sygdom, der bliver ved med at udvikle sig. En sådan besked er naturligvis chokerende, men der kan gøres noget, og behandlingen har heldigvis udviklet sig positivt de senere år.
Behandlingen, der tilbydes ved lungekræft, kaldes systemisk, fordi man forventer, at den kommer til at virke i hele kroppen. Systemisk behandling har to formål: Det ene er at lindre symptomer og reducere de gener, sygdommen har medført - og dermed give bedre livskvalitet. Det andet er at opnå livsforlængelse, hvilket vil sige, at man lever med en alvorlig sygdom ved at holde den nede. Systemisk behandling kan være kemoterapi, immunterapi eller målrettet behandling.
Målrettet behandling bruges i stigende grad ved visse former for lungekræft, som kaldes genomisk defineret ikke småcellet lungekræft (non small cell lung cancer, NSCLC). Disse former for lungekræft defineres som tilstedeværelse af et eller flere gener, for eksempel ALK- eller EGFR-gener, der er fundet i abnorm tilstand.
Målrettet behandling betyder, at behandlingen virker selektivt på de kræftceller, der har dette specifikke gen, og altså ikke indvirker på de raske celler. Behandlingen findes i tabletform, ofte med en mild bivirkningsprofil, og en bedring kan allerede finde sted i løbet af et par uger.
Behandlingen kan også medføre, at kaosset hos den enkelte patient dæmpes og, at der falder lidt ro på, så man i et eller andet omfang kommer tilbage til sit gamle ”jeg”. Og mange oplever, at de kan leve med lungekræft ved hjælp af tabletbehandlingen.
Genomisk defineret ikke småcellet lungekræft hører til en gruppe af lungekræft, der er biologisk meget ustabil. Det vil sige, at den genetiske sammensætning ændres over tid, hvorved patienterne udvikler forskellige former for resistens for behandlingen. Derfor er rebiopsier (vævsprøver) helt afgørende for bedre at kunne definere den videre behandling og få sygdommen i ro igen.
At leve med lungekræft er ensbetydende med at have en kronisk sygdom. Sygdommen forsvinder ikke, og den kan ikke helbredes, men moderne behandling giver mulighed for et langt liv. Det betyder ligeledes, at der vil være perioder med ro i sygdommen, men også perioder med forværring, eftersom kræftceller kan ændre sig. Det betyder ligeledes, at det kan være nødvendigt med nye vævsprøver fra nytilkomne metastaser eller fra dem, som kendtes fra begyndelsen og som vokser.
De nye vævsprøver giver for mange patienter mulighed for at finde ud af, hvordan sygdommen har ændret sig, og hvorfor behandlingen måske ikke længere er så effektiv som tidligere, eller måske slet ikke er effektiv længere.
Mange patienter får det indtryk, at de står ved en kløft, men man kan komme over de dårlige perioder og igen komme i en rolig sygdomsperiode, hvilket kaldes remission. Og det handler om ikke at tabe gejsten undervejs.